Resume af Børns mundtlige legekultur

Resume af Børns mundtlige legekultur
Børns mundtlige legekultur er en betegnelse for alt, hvad børn laver om det er aktiviteter eller om de leger. Udtryksformen er mundtlig baseret det kan være nonsensfortællinger, gysehistorier osv. Men også andre udtryksformer spiller en rolle.
Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse, børnene har brug for færdigheder mht. udtryk, performance, teknikker osv. Den tilpasses konkrete situationer og er med til at skabe et samvær mellem deltagerne.
Til at komme i et samspil med hinanden kræver det kundskab i det kulturelle, sociale og samfundsmæssige strukturer.
Selvom børn og voksende har en strukturelle adskillelse har voksende en stor indflydelse på børnenes mundtlige legekultur. Medierne har også en stor betydning i vores tid. Institutioner har en samfundsmæssig opgave, men er også en arena, hvor børn kan opleve de forskellige former af den mundtlige legekultur.
Børnene udvikler deres sprog bedst nor de har en god legekultur, og det er så pædagogens ansvar at skabe rum til at børnene kan udvikle den.
Gådeformen findes der allerede flere tusind år, gådevitsen er den mest brugte i dag. Dem kræver fantasi og sprogforstand men man kam også hurtig tilegne sig det grundlæggende viden om gåder.
Gysefortælliger er uhyggelige de er opbygget på den måde at spændingen stiger in til den er slut. Indholdet kan hentes i forskellige medier eller historier.
Alle børnene-genren er en måde at lege med sproget, hvor børnene udtrykker socialiseringserfaringer også kulturelle tabuer fx død, ulykke osv.
En parodi er en komisk efterligning, det kræver at man for sproget til at passe sammen med fx tonefald, ordbrug eller en måde at gå, opføre sig på.

Resume af: Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtryksformer og værdier.

Resume af:
Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!
Børns kulturelle udtryksformer og værdier.
Teksten har sit udgangspunkt i dagtilbudsloven som bliver lagt frem for at forklare, hvorfor det er vigtigt at der findes læreplaner og hvad de går ud på. Men også hvilke problematikker der kan opstå når alle børn skal opnå de statelige mål som blev lagt fast.
I fortiden lå udgangspunken pædagogiske og psykologiske udviklingsbegreber man vidst at børn udvikler sig og, hvornår de skulle igennem før de kunne lære.
I dag defineres børnekultur på en anden måde nemlig, kultur med børn, kultur for børn og kultur fra børn. To af dem kender man allerede fra fortiden, men kultur fra børn er nye og dermed mener man i dag at børn er i stand til at skabe deres egen kultur.
Pædagogiske læreplaner - set med det nye børnekulturbegreb
I forhold til de pædagogiske læreplaner, der kan arbejdes med i forhold til børns kulturelle
udtryksformer og værdier børn er både subjekter og objekter for egen kulturel dannelse
- at i forhold til 0-6årige børns kulturelle udtryksformer er ’læring’ forbundet med æstetisk formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade, angst og smerte, i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisitter, hvis man kan finde et mønster, der gør dem brugbare. Men ingen lærer at læse, stave eller regne af den grund. Rekvisitterne er kun midler for det egentlige: den legende proces, der opleves som sjov, spændende, udfordrende. Indfinder den sig ikke har hverken tal, bogstaver, ord eller ligninger nogen værdi.
- at processernes kvalitet afgøres af de deltagende – ikke af dem, der står uden for med skumle hensigter.
- at voksne kan bidrage, når de deltager
Efter det nye børnekulturbegreb siger han, hvad for nogle værdier der er vigtig at formidle og, hvad børn i det hele taget har ret til.

opgave legekultur

Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner
af Regina, Mai-Britt, Christin og Malte

Vi kunne tænke os, at arbejde med børns mundtlige legekultur i en SFO, hvor målgruppen så er normal udviklede børn på 6-12 år.

(Vi tror, at det særlig er børn i den aldersgruppe, der benytter sig aktiv og selvstændig af vittigheder osv. og også har den sproglige formåen for at lege med ordene og forstår pointerne. I børnehaven synes vi ikke, at vi har hørt mange vitser af børnene. Her er det mere de voksne, som er aktiv. De lærer børnene rim og remser, læser historier, synger med børnene osv. Vi vil lægge vægt på, at børnene er de aktive.)

Vi kunne forestille os, at man samler op på børns egne vittigheder, gåder, gysehistorier og ordsprog.
Det kunne man lave via en bog, hvor pædagogen hjælper med at få skrevet det ned og børnene illustrerer det fortalte. Men vi kunne også forestille os, at man laver den opsamling med et videokamera, hvor børnene måske ikke kun fortæller dem ned, men måske også fremlægger dem via rollespil. Det kunne også kobles, at man først laver en bog og så sammen overvejer, om der er nogle vittigheder, som er særlig egnet til at fremlægge dem via rollespil og det kan man så bruge videokameraet til.

Hvis man kommer med den ide i en institution, at man samler op børnenes vittigheder eller historier, så er det sikkert spændende at høre deres forslag hvordan man kunne gøre det. Måske har de nogle helt andre ideer.

Vi synes de skal være medbestemmende hvordan det skal foregår og ikke kun aktive i det de fortæller dem. (Dagtilbudsloven, fremme børns medbestemmelse og medansvar.)

Det skal ikke være en forpligtende aktivitet, hvor alle skal være med, men snarer et tilbud, hvor dem der har lyst til det, kan vælge at deltage.

Motivationen eller drivkraften opstår på det individuelle plan ud fra lysten at beskæftige sig med emnet og være med i det projekt. En ydre motivationsfaktor kunne være, at børnene hver for sig for et færdigt produkt – det kan være bogen eller videoen. Den kan de vise derhjemme til forældrene, familien eller venner. Det kan vises frem og barnet kan være stolt af produktet. Det kan også være et dejligt minde om en god tid, som man senere kan kigge på igen og igen. Ved videoen kunne det være særlig sjov at se sig selv, prøve at filme selv osv.

Indsamling af børne vitser

Læreren spørger eleverne:
"Hvem kan vise hvor Amerika ligger?"
Gitte rakte fingeren op.
"Ja, Gitte - vil du pege på kortet?"
"Flot, Gitte," sagde læreren.
"Hvem kan sige mig, hvem der fandt Amerika?"
Hans rakte hånden op, blev valgt og svarede: "Gitte!"

Der var en brunette, en farvet og en blondine... De var strandet på en øde ø. Der var 30 km til land. Først svømmede brunetten, hun svømmede 5 km. Så blev hun træt i armene og druknede... Så svømmede den farvede - hun svømmede 10 km. hvorefter hun blev træt i armene og druknede... Så svømmede blondinen - hun svømmede 15km. Så blev hun træt i armene og svømmede tilbage...

Læreren: "Jens, hvorfor kommer du forsent igen i dag?"
Jens: "Du siger, at det aldrig er forsent at lære!"
Denne vits blev fortalt af min nabo som er 11 år gammel, han syntes den er vild sjovt, han fortalte den rigtig godt. Da han var færdig med at fortælle spurte han mig med det samme hvad jeg syntes om den. Jeg kunne fornemme at det var meget vigtigt for ham, at få min respons til denne vits. Jeg sagte til ham at jeg syntes den er rigtig godt. Jeg spurte ham hvor han kender den fra, han sagte at han havde hørt den i skolen.

1. Skolekammerat: "Hun fortalte mig, at du havde fortalt hende den hemmelighed, som jeg havde fortalt dig, at du ikke måtte fortælle hende."
2. Skolekammerat: "Jamen, jeg sagde til hende at hun ikke måtte sige noget om, at jeg havde sagt det!"
1. Skolekammerat: "Godt, så lad være med at fortælle hende, at jeg fortalte dig, at hun havde fortalt mig det."