Resume af Børns mundtlige legekultur
Børns mundtlige legekultur er en betegnelse for alt, hvad børn laver om det er aktiviteter eller om de leger. Udtryksformen er mundtlig baseret det kan være nonsensfortællinger, gysehistorier osv. Men også andre udtryksformer spiller en rolle.
Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse, børnene har brug for færdigheder mht. udtryk, performance, teknikker osv. Den tilpasses konkrete situationer og er med til at skabe et samvær mellem deltagerne.
Til at komme i et samspil med hinanden kræver det kundskab i det kulturelle, sociale og samfundsmæssige strukturer.
Selvom børn og voksende har en strukturelle adskillelse har voksende en stor indflydelse på børnenes mundtlige legekultur. Medierne har også en stor betydning i vores tid. Institutioner har en samfundsmæssig opgave, men er også en arena, hvor børn kan opleve de forskellige former af den mundtlige legekultur.
Børnene udvikler deres sprog bedst nor de har en god legekultur, og det er så pædagogens ansvar at skabe rum til at børnene kan udvikle den.
Gådeformen findes der allerede flere tusind år, gådevitsen er den mest brugte i dag. Dem kræver fantasi og sprogforstand men man kam også hurtig tilegne sig det grundlæggende viden om gåder.
Gysefortælliger er uhyggelige de er opbygget på den måde at spændingen stiger in til den er slut. Indholdet kan hentes i forskellige medier eller historier.
Alle børnene-genren er en måde at lege med sproget, hvor børnene udtrykker socialiseringserfaringer også kulturelle tabuer fx død, ulykke osv.
En parodi er en komisk efterligning, det kræver at man for sproget til at passe sammen med fx tonefald, ordbrug eller en måde at gå, opføre sig på.
Abonnieren
Kommentare zum Post (Atom)
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen